Vinteren er over os.
Vinter i Blåvand er lig med kulde – smukke og øde strande – højt kart solskin – mosklædte skove og klitheder – og så meget andet.
December markerer den officielle start på vinteren. December er opkaldt efter decem, som er den latinske betegnelse for tallet 10. Det hænger sammen med, at årets første måned var marts i den før-kristne romerske kalender. Den middelalderlige betegnelse for december var Kristmåned.
Januar er den midterste af vinterens tre måneder, og normalt også den koldeste.
Navnet januar stammer fra den romerske gud, Janus, som havde to hoveder. Et, der så frem mod det nye år, og et andet, der så tilbage.
I gamle dage kaldte man januar for ’glugmåned’. Glug betyder kighul – et hul til at skaffe lys, og i overført betydning et kighul til det nye år.
Heldigvis er mørket på retur og dagene bliver langsomt længere og lyset tiltager dag for dag. Det afspejles også i vores forfædres navn til februar, ’blidemåned’. ’Blide’ er den gammelnordiske betegnelse for lys eller skinnende, som erfaringsmæssigt passede godt til vejret i februar, hvor solen tager til.
Naturen lever
Selv om det udendørs kan virke tyst og livløst, er naturen allerede fuld af liv. I skovens træer kan man høre småfuglene pippe og skovbunden er fuld af spor efter dyreliv. Det er også i januar og frem til midten af februar, at man kan være heldig at se og høre hanræve på jagt efter en kommende partner. De nye kuld kommer til verden i marts.
Også natuglen, som er vores almindeligste ugle, lader høre fra sig i vintermånederne. Territoriet skal markeres. Ugler yngler tidligt på året.
For andre dyrearter er vinteren derimod dvaletid. De bliver i deres reder eller huler for at spare energi. Her sover de og klarer sig igennem via deres fedtdepoter. Så længe der er rigeligt med mad, og de kan holde varmen, vil de fleste pattedyr dog foretrække at være vågne og aktive. Dyr som harer, rå- og krondyr har tyk pels og har mulighed for at finde føde om vinteren, og går derfor ikke i hi.
Pindsvin går i dvale om vinteren, men er alligevel kortvarigt vågne en gang om ugen eller hver fjortende dag for igen at gå i dvale.
Egernet kan på kolde og blæsende dage sove flere dage i træk, men vågner op efter få dage. Man kan derfor på milde vinterdage være heldig at se et egern, der leder rundt efter sit forråd.
Grævlingen holder ligesom egernet af at sove i de kolde vinterperioder. Også den vover sig frem af sit hi for at finde føde, når klimaet er mildt, men går hurtigt tilbage for at sove videre i sin underjordiske hule.
Af andre dyr på disse kanter kan nævnes hugorme og frøer. De går ikke i hi, men i en slags vinterdvale, hvor de holder sig helt passive.
Hvis du tilbringer din vinter i Blåvand, kan du være heldig at iagttage dette natursceneri fra første parket.
Er du interesseret i at vide mere om naturen i Blåvand, så tag et kik på linket.
