Svampejagt

Måske hører du til dem, der ikke tør plukke svampe med hjem fra skoven.

Det er en skam, for du går glip af en dejlig smagsoplevelse. Du går også glip af den tilfredsstillelse, det er at finde og tilberede fødevarer, man har fundet i naturen. Endelig indeholder svampe mange vitaminer og mineraler, som er sunde for vores organisme.

Her får du en kort introduktion til svampeplukning, som forhåbentligt kan få dig til at bukke dig ned, og tjekke de svampe, du finder på din vej.

Bedst er det naturligvis, hvis du kan alliere dig med en svampekyndig, der kan vise dig de gode spisesvampe – og dem, man skal holde dig langt væk fra.

Svampekendskab

Det allervigtigste råd er at undlade at plukke svampe, som du ikke kender – og ja, det er vel også derfor du lader være…

Derfor er det en god idé at starte med at lære nogle få sikre svampe at kende.

Rørhatte

Er let genkendelige og kendes ved, at der er rør og ikke lameller under hatten

Der findes mange forskellige typer rørhatte, som har sæson på forskellige tidspunkter. Den bedste af slagsen hedder Karl Johan. Den kan findes her i sensommeren/ det tidlige efterår, og vokser både i løv- og granskove.

Smagen er mild og nøddeagtig, og svampen kan både spises rå eller ristet.

Kantareller

I modsætning til rørhattene, har kantareller lameller under hatten. Farven er klar gul – nærmest som en æggeblomme, og lugten kan minde lidt om tørrede abrikoser. Kantareller kan i i somre med megen regn allerede findes fra juli måned og jagten kan fortsættes indtil engang i november. Findes i både løv- og granskove.

Kantareller smager dejligt, når de først tørsteges på panden, og derefter steges i smør sammen med lidt løg og hvidløg – og selvfølgelig salt og peber. Tilsæt fløde og lad det koge ind – og du har nu den lækreste svampestuvning, der kan spises som tilbehør eller på et stykke ristet brød. Samme fremgangsmåde er også anvendelig for rørhatte.

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde mange flere oplysninger: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturen-netop-nu/efteraar/svampejagt/

Det er også muligt at downloade en svampeguide som app, hvilket kan være praktisk, når man står i skoven.

Rigtig god svampejagt 🙂