Vinteren er over os. Vinter i Blåvand er lig med kulde - smukke og øde strande - højt kart solskin - mosklædte skove og klitheder - og så meget andet. D ecember markerer den officielle start på vinteren. December er opkaldt efter decem, som er den latinske betegnelse for tallet 10. Det hænger sammen med, at årets første måned var marts i den før-kristne romerske kalender. Den middelalderlige betegnelse for december var Kristmåned. Januar er den midterste af vinterens tre måneder, og normalt også den koldeste. Navnet januar stammer fra den romerske gud, Janus, som havde to hoveder. Et, der så frem mod det nye år, og et andet, der så tilbage. I gamle dage kaldte man januar for ’glugmåned’. Glug betyder kighul – et hul til at skaffe lys, og i overført betydning et kighul til det nye år. Heldigvis er mørket på retur og dagene bliver langsomt længere og lyset tiltager dag for dag. Det afspejles også i vores forfædres navn til februar , ’blidemåned’. ’Blide’ er den gammelnordiske betegnelse for lys eller skinnende, som erfaringsmæssigt passede godt til vejret i februar, hvor solen tager til. Naturen lever Selv om det udendørs kan virke tyst og livløst, er naturen allerede fuld af liv. I skovens træer kan man høre småfuglene pippe og skovbunden er fuld af spor efter dyreliv. Det er også i januar og frem til midten af februar, at man kan være heldig at se og høre hanræve på jagt efter en kommende partner. De nye kuld kommer til verden i marts. Også natuglen, som er vores almindeligste ugle, lader høre fra sig i vintermånederne. Territoriet skal markeres. Ugler yngler tidligt på året. For andre dyrearter er vinteren derimod dvaletid. De bliver i deres reder eller huler for at spare energi. Her sover de og klarer sig igennem via deres fedtdepoter. Så længe der er rigeligt med mad, og de kan holde varmen, vil de fleste pattedyr dog foretrække at være vågne og aktive. Dyr som harer, rå- og krondyr har tyk pels og har mulighed for at finde føde om vinteren, og går derfor ikke i hi. Pindsvin går i dvale om vinteren, men er alligevel kortvarigt vågne en gang om ugen eller hver fjortende dag for igen at gå i dvale. Egernet kan på kolde og blæsende dage sove flere dage i træk, men vågner op efter få dage. Man kan derfor på milde vinterdage være heldig at se et egern, der leder rundt efter sit forråd. Grævlingen holder ligesom egernet af at sove i de kolde vinterperioder. Også den vover sig frem af sit hi for at finde føde, når klimaet er mildt, men går hurtigt tilbage for at sove videre i sin underjordiske hule. Af andre dyr på disse kanter kan nævnes hugorme og frøer. De går ikke i hi, men i en slags vinterdvale, hvor de holder sig helt passive. Hvis du tilbringer din vinter i Blåvand, kan du være heldig at iagttage dette natursceneri fra første parket. Er du interesseret i at vide mere om naturen i Blåvand , så tag et kik på linket.

. Arrangementer vil der traditionen tro være mange af hen over sommeren i Blåvand-området. Blåvand varmer så småt op i juni måned. Der vil være arrangementer for både børn og voksne. Når sommerferien indfinder sig, vil Blåvand og omegn være et sandt overflødighedshorn af tilbud på oplevelsesfronten. Følg med i aktivitetskalenderen, og gå også på opdagelse her på hjemmesiden, hvor der er aktiviteter og oplevelser for enhver smag.

Mad står på tapetet, når der i det sydvestjyske område i juni måned igen bliver arrangeret både lamme-og fødevarefestival . Lammefestivallen er et produkt af foreningen Sydvestjyske Smagsoplevelser . Foreningen er en sammenslutning af lokale fødevareproducenter og –udbydere, som ønsker at udbrede kendskabet til gode lokale råvarer fra Vade- og Vesterhavet. Filsø Fødevarefestival er blevet et sandt tilløbsstykke. Mange kører gerne langt for at få en oplevelse, der kombinerer den gode smag med den gode fortælling. Det vidner om en stigende interesse for lokale kvalitetsfødevarer. I Blåvand er Hr. Skov netop i færd med en stor udvidelse af sin forretning. Forretningen satser på lokalt producerede fødevarer og er meget velbesøgt. Fjordgården i Ho , der opdrætter den specielle galloway kvægrace og Varde Ådal lam er eksempler på lokale producenter, der har slået sig op på at producere kød med smag af Vadehavet. På restauranterne Chhat i Blåvand og på Ho Kro indgår lokale fødevarer i høj grad på menuen. I alle tilfælde handler det om mad, men også om meget andet. Jeg oplever, at mange mennesker gerne vil have fortællingen om den gode mads oprindelse: hvor kommer den fra? hvem er producenten? under hvilke forhold er produktet fremstillet? osv. For mange af os gælder det, at vi gerne vil opleve en nærhed og ægthed omkring maden. Mange af os forbinder maden med kvalitet og sundhed og betaler gerne den højere pris. Produktets historie giver en ’feel–good’ fornemmelse. Maden byder også på både duft, smag og sanselighed på en helt anden måde end den frosne kød- eller grøntpakke fra køledisken. Måske er det netop derfor, at oplevelsen af kvalitetsfødevarer, der emmer af historie og nærhed så stor en succes. Stigende bekymring over vores fødevarer. Den danske fødevareproduktion er de sidste 50 år blevet automatiseret og rationaliseret i en sådan grad, at man kan mene, at både smag, sundhed og miljø har taget skade. Markerne sprøjtes med kunstgødning og pesticider. Vores åer og søer lider under udledningen af kvælstof fra gyllen, der bliver spredt på markerne. Vi har lært nye ord som multiresistente bakterier og MRSA at kende. De skyldes bl.a. den massive brug af antibiotika i de små pattegrises foder, så de kan tåle den tidlige afvænning fra deres mor. Økologi er et alternativ, der vokser frem. Mad er noget, vi først og fremmest spiser for at blive mætte, men den voksende efterspørgsel på økologi synes jeg vidner om, at vi er flere der ønsker, at der tages hensyn til både vores egen sundhed, miljøet og dyrevelfærden. Jeg synes at det er positivt at se, at nogle producenter allerede har reageret på denne trend. Eksempelvis har COOP indført forbud mod æg fra burhøns i alle deres butikker Vores madkultur er under forandring. Råvarer, der skåner både os selv og miljøet, og som indeholder den gode fortælling om den nære og omsorgsfulde produktion og det gode liv er i høj kurs. Det er dejligt, at Blåvand og omegn er med til at sætte denne fortælling på landkortet.

Blåvand netop nu - en blog om årets gang i Blåvand.

Vinter i Blåvand
Vinter i Blåvand

Vinter i Blåvand

Susanna2019-10-13T12:20:17+01:00

Vinteren er over os. Vinter i Blåvand er lig med kulde - smukke og øde strande - højt

Vinter i BlåvandSusanna2019-10-13T12:20:17+01:00

Efterårsferien hed engang kartoffelferie
Efterårsferien hed engang kartoffelferie

Efterårsferien hed engang kartoffelferie

Susanna2019-10-13T10:26:27+01:00

Engang kaldte man efterårsferie for kartoffelferie. I dag forbinder de fleste af os efterårsferien med familiehygge og afslapning. Mange børnefamilier

Efterårsferien hed engang kartoffelferieSusanna2019-10-13T10:26:27+01:00

Sensommeren er en god til svampe
Sensommeren er en god til svampe

Sensommeren er en god til svampe

Susanna2019-09-29T10:24:54+01:00

Måske hører du til dem, der ikke tør plukke svampe med hjem fra skoven. Det er en skam, for

Sensommeren er en god til svampeSusanna2019-09-29T10:24:54+01:00

Sommertid i Blåvand

Susanna2019-05-31T20:48:14+01:00

. Arrangementer vil der traditionen tro være mange af hen over sommeren i Blåvand-området. Blåvand varmer så småt op

Sommertid i BlåvandSusanna2019-05-31T20:48:14+01:00

Ferie i et historisk perspektiv
Ferie i et historisk perspektiv

Ferie i et historisk perspektiv

Susanna2019-01-25T05:59:14+01:00

Ferien - eller rettere sommerferien er lige om hjørnet for de fleste af os. Vi glæder os, og ser frem

Ferie i et historisk perspektivSusanna2019-01-25T05:59:14+01:00

Mad og det gode liv
Mad og det gode liv

Mad og det gode liv

Susanna2019-01-25T05:59:15+01:00

Mad står på tapetet, når der i det sydvestjyske område i juni måned igen bliver arrangeret både lamme-og fødevarefestival. Lammefestivallen

Mad og det gode livSusanna2019-01-25T05:59:15+01:00

Så er foråret her endeligt…
Så er foråret her endeligt…

Så er foråret her endeligt…

Jesper Søndermark2019-01-25T05:59:15+01:00

Vi er allerede godt inde i forårsmånederne nu. I slutningen af marts fik vi en lille forsmag på sommeren med

Så er foråret her endeligt…Jesper Søndermark2019-01-25T05:59:15+01:00